• Vi afsender dagligt med fragt fra kun 29,- Gratis fragt +499,-
  • Hurtig og sikker betaling med MobilePay og Viabill
  • Fremragende på Trustpilot og kun CPNP godkendte produkter

De 10 trin i koreansk hudpleje for en sund hud

 

 

Her finder du en oversigt og kort beskrivelse af de 10 trin i koreansk hudpleje, som Skinpop's koreanske maskot Poppy guider dig igennem. Hvis du har brug for yderligere information finder du en mere detaljeret beskrivelse af det pågældende trin under hver produktkategori.

 

 

 

Step 1: Precleanse

 

Dette er det første trin i det koreanske ritual og er især vigtigt om aftenen, hvis du bruger makeup og solcreme i løbet af dagen.

Produktet der bruges er typisk en rense olie eller "balm" (balsam) der opløser makeup, snavs og det sebum (hudfedt og døde hudceller), der dannes på huden i løbet af dagen som kan tilstoppe og irritere porerne.

Med dette trin sikrer du dig at huden er fri for makeup og er klar til at blive renset i dybden. 

 

 

 

 

Step 2: Rens

Typisk er dette trin et skummende vandbaseret produkt eller hvis du har tør eller irriteret hud en cremet rens, der indeholder forskellige aktive ingredienser, som fjerner de sidste rester af olie og makeup og renser porerne.

Tag en lille mængde produkt i håndfladen, bland det med lidt lunkent vand og masser ind i ansigt, hals og udskæring (evt. med en rensebørste).

Undgå direkte kontakt med øjnene og tag dig god tid til at give dig selv en ansigtsmassage på ca. 1 minut, så er du sikker på at huden er helt ren. Skyl efter med lunkent vand. Ved særlig genstridig og festlig makeup kan dette trin gentages. 

 

 

 

 

 

Step 3: Eksfoliering

Huden i ansigtet fornyer sig selv ca. hver 27. dag, men jo ældre vi bliver, jo langsommere sker dette.

Med tiden kan ophobningen af døde hudceller medføre en lidt trist hudtone og tilstoppede porer.

For at hjælpe huden på vej, kan eksfoliering fjerne disse ophobninger på en blid og nensom måde. Der findes eksfoliering med små skrubbe korn i (scrubs) og kemisk eksfoliering, som nedbryder og fjerner de gamle hudceller hurtigere og giver en frisk og klar glød.

Dette trin bør ikke følges dagligt, men 1-2 gange om ugen afhængig af behov. 

 

 

 

Step 4: Toner

Efter man har renset er hudens PH værdi lidt mere basisk end oprindeligt og skal nu genoprettes for at bringe den i balance. Toneren er en vandig fugtgivende opløsning, som man kan påføres med en vatrondel eller direkte i håndfladerne og klappes ind i huden. Hvis du bruger 7 Skin metoden gentager du dette trin indtil huden er fugtmættet. 7 Skins er en koreansk måde at påføre toner på i 3-7 lag og du kan læse mere om det her: 7 skin method

 

 

 

Step 5: Essens

Essens er et slags hybrid produkt, der ved første øjekast ligner en toner til forveksling, men er mere fyldig i konsistensen.

Essensen giver fugt, næring og pleje til huden og er især god til dig med tør hud.

Hvis du for eksempel kun døjer med tør hud i visse områder, så påfør essensen der og klap den nænsomt ind i huden og masser med opadgående strøg og ud mod tindingerne. 

Har du meget fedtet hud kan dette trin springes over.

 

 

 

Step 6: Serum

Et serum er et vandbaseret koncentrat smæk fyldt med aktive ingredienser, der arbejder med din hud og binder fugt.

Der findes flere forskellige typer afhængig af hvilket hudproblem du ønsker at arbejde med. Vi anbefaler serum til alle hudtyper og særligt dig der døjer med pigmentforandringer, rødme, akne eller tørhed.

Tag et par dråber på fingrene og klap forsigtigt ind i huden og undgå læbe og øjenomgivelserne. 

 

 

 

 

Step 7: Maske

En sheet maske er et stykke papir (typisk lavet af fiber) formet efter ansigtet med huller til øjne og mund og er vædet med serum. Der findes mange forskellige typer afhængig af behov og humør og hvilken ingrediens man er interesseret i.

Læg masken på, slap af og vent ca 20 minutter før du fjerner den igen. Massér den overskydende serum godt ind i huden med blide opadgående strøg. Maskerne kan anvendes efter behov og gerne flere gange om ugen. Det ekstra fugt boost den giver, er særligt godt på dage, hvor man har brug for lidt ekstra glød eller trænger til lidt selvforkælelse.

 

 

Step 8: Øjencreme

Det er vigtigt at pleje de sarte øjenomgivelser for at forhindre udtørring og for tidlige aldringstegn. Hudens tykkelse omkring øjnene er det tyndeste på kroppen og kræver derfor særlig og kærlig pleje som fugter og beskytter. 

Påfør ringfingeren en lille mængde creme (da dette oftest er den svageste finger, så man ikke hiver i huden) og dup forsigtigt cremen ind langs benkanten gående fra øjenkrogen og helt ud til hårlinjen. Husk solbrillen!

 

 

 

 

Step 9: Dag eller nat creme

Cremen er det trin der tilfører mest fugt og pleje og skal tilpasses hudens behov og type for at opnå den bedste virkning. Hvis du døjer med fedtet hud og akne, så gå da efter de lette gel typer og hvis du hud af mere følsom eller tør anbefaler vi en nærende oliebaseret creme. Dette trin er med til at forsegle og holde på fugten og de ingredienser du har anvendt i de tidligere trin og sikrer at de ikke fordamper. 

 

 

 

 

Step 10: Solcreme

Dette er det vigtigste trin, uanset årstid, hvis du ønsker at forebygge for tidlige aldringstegn og pigmentforandringer. 90% af alle aldringstegn kommer fra solen skadelige stråler, som vi udsættes for dagligt. UV lys inddeles i to typer af bølgelængder, UVA (aging/aldring) og UVB (burn/forbrændt). Når solens UV stråler rammer huden skader de hudens DNA og cellerne går i gang med at producere melanin (farve) for at beskytte sig selv, hvilket kan resultere i misfarvning i huden og hudkræft. 

For at beskytte huden er det vigtigt du påfører solcreme som et sidste afsluttende step, også på de dage du ikke skal ud i solen, det regner eller du bare er derhjemme, da UV stråling for eksempel også trænger igennem vinduer. Du skal bruge ca. en halv teskefuld til dække ansigt og hals og husk at påføre i løbet af dagen, for at opnå den beskyttelse produktet angiver. 

 

 

Vi anbefaler at udføre en allergitest, hvor du påfører en lille mængde produkt i albuen eller bag øret og dernæst venter 24 timer før du anvender det. Der kan opstå ændringer i ingredienslisten, uden at vi får besked omkring det, så vi opfordrer til at du altid gennemgår ingredienslisten påtrykt dit købte produkt, da den vil være gældende. 

 

 

Trustpilot