• Vi afsender dagligt med fragt fra kun 29,- Gratis fragt +499,-
  • Hurtig og sikker betaling med MobilePay og Viabill
  • Fremragende på Trustpilot og kun CPNP godkendte produkter

Eksfoliering


Eksfoliering

Der er mange årsager til hvorfor du bør eksfoliere din hud jævnligt. 

Vidste du at du blandt andet kan få mere ud af dine allerede indkøbte produkter da de optages bedre og derved spare penge?

En af hemmelighederne bag at opnå en glødende ungdommelig hud, er at få sat gang i en hurtigere celledeling og hvad er så det?

Når vi fødes afstødes vores hudceller med en meget høj rate med nogle dages mellemrum, men i takt med at vi bliver ældre sænkes cellefornyelsen og de overskydende døde hudceller forbliver på huden, hvor de kan tilstoppe porerne, gøre tonen trist og grå og fremhæve fine linjer og rynker. Det er så her eksfoliering kommer ind i billedet som en hjælpende hånd til sparke cellefornyelsen op i et højere gear. 

Eksfoliering er den process hvorpå man fjerne døde hudceller fra det aller yderste hudlag. Som voksen afstødes cellerne med ca hver 30. dag altså rundt regnet en gang om måneden for at give plads til nye friske hudceller. Hvis disse hudceller ikke afstødes fuldstændigt kan de tilstoppe poreren og hun vil synes tør og flaget.  

For at holde huden sund og så smuk som mulig anbefales det at gøre eksfoliering en del af dine vanlige hudpleje rutine. Hvis det ikke er noget du allerede praktiserer anbefales det at starte langsomt ud, da pludselig eksfoliering og introduktionen af nye ingredienser kan irritere huden, så start gerne ud med en mild eksfoliator et par gange om ugen og mærk og se efter hvordan din hud reagerer.

Eksfoliering inddeles ofte i to hovedgrupper: Mekanisk (fysisk) eksfoliering og kemisk eksfoliering.

Mekanisk eksfoliering kender du sikkert allerede fra supermarkedet, da det involverer at anvende et produkt med små skrubbekorn i, som fysisk vil manipulere huden til at løsne de døde hudceller. 

Kemisk eksfoliering anvender i stedet syrer eller enzymer til at nedbryde de forbindelser, der holder de døde hudceller sammen. Hver type har sine fordele og nogle er bedre egnet til visse hudtyper end andre. 

Typisk anvendes AHA syrer, som udvindes fra naturlige elementer mælk, frugt og sukker eller BHA syrer såsom saulcylsyre, som fremstilles kemisk ud fra det samme materiale som du måske kender fra en Treo tablet mod hovedpine. 

En tredje variant er enzymer som fremstilles fra frugter. Enzymer virker på en lignende måde som AHA og BHA syrerne, men langsommere, hvilket gør dem meget sikre og milde at anvende og særligt egnede til følsomme hudtyper. 

Fysiske scrubs anvender i stedet for kemi små granulater, som fremstilles af for eksempel knuste jojoba frø, hvidt- eller brunt sukker.
 

Hvilken typer passer til dig?

Uren hud

Hvis du har urenheder og tendens til at få “blackheads” så prøv en kemisk eksfoliator med BHA syrer og hold dig til ca. en gang om ugen.

Tør hud

Tør hud kan både have gavn af AHA og BHA syrer samt fysiske scrubs en til to gange om ugen. 

Fedtet hud

Generelt set så tåler fedtet hud bedre eksfoliering og kan opnå en nedsat olieproduktion ved at eksfoliere 1-2 gange om ugen med AHA og BHA syrer. 

Sensitiv hud

Hvis du har sensitiv og følsom hud bør du se efter produkter, som indeholder enzymer, mælkesyre eller PHA syrer og anvende dem 1 gang ugentligt. 

Efter eksfoliering er det vigtigt at huske på at huden er blottet og mangler fugt, så sørg for at følge efter med en essens og creme tilpasset din hudtype for at fylde fugt depoterne godt op igen. Ligeledes bør du altid påføre bredspektret solbeskyttelse, da huden vil være mere udsat for solens skadelige stråler.

Trustpilot