• Vi afsender dagligt med fragt fra kun 29,- Gratis fragt +499,-
  • Hurtig og sikker betaling med MobilePay og Viabill
  • Fremragende på Trustpilot og kun CPNP godkendte produkter

Hårpleje

 

Koreansk hårpleje 

Du kender helt sikkert allerede til hårpleje men ved du hvad det er der adskiller koreansk hårpleje fra den vestlige tilgang som du er vant til? 

Den koreanske filosofi går ud på at opnå en bedre balance og ro i hovedbunden, da det er omdrejningspunktet for et sund og velplejet hår og der kan drages mange paralleller til grundprincipperne indenfor koreansk hudpleje, dog med et par modifikationer selvfølgelig. 

Akkurat ligesom huden i ansigtet ikke bør tørre hud, er det er lige så vigtigt dagligt at fugte dit hår og hovedbund for at holde den sund og stærk og du kan som altid selv bestemme hvor mange trin og produkter du har lyst og tid til at indarbejde i din rutine. 

Gode vaskeråd

Når du vasker håret bør du sikre dig at vandets temperatur ikke er for høj, da vamt vand kan virke kraftigt udtørrende og irriterende på både hår og hovedbund.

  • Begynd med at skylle håret grundigt igennem med lunkent vand inden du påfører din shampoo og hold dig til den anbefalede mængde. De fleste koreanske shampooer er meget koncentrerede så bland gerne shampooen i håndfladen med lidt vand, så er det lettere at fordele. 
  • Massér shampooen grundigt ind i hovedbunden og giv dig selv tid til at massere i 1-2 minutter for at stimulere blodcirkulationen. Dette kan også have en gavnlig effekt på væksten. 
  • Sørg for at alle rester af shampoo er skyllet ud inden du fortsætter med din balsam. Din balsam bør kun masseres ind i længder og spidser og ikke i hårbunden, da den er udviklet til at pleje håret men ikke hovedbunden.  
  • Efter håret er vasket så prøv at skylle det med lidt mineralvand. Det er en meget populær skik indenfor koreansk hårpleje, der vil hjælpe med at fjerne rester af urenheder og tilstopninger og virke balancerende på hovedbundens PH værdi (det skal være den uden citrus:)

Hårmaske

Anvend gerne en hårmaske en gang om ugen i håndklædetørt hår. Det er bedst hvis masken kan sidde uforstyrret i håret i 20-30 minutter, så den kan blive fuldt absorberet og huske at skylle håret efter med rigelige mængder lunkent vand. Gå gerne efter styrkende og genopbyggende ingredienser for at beskytte kemisk behandlet og beskadiget hår, som har tendens til at knække eller spalte.

Eksfoliering

Der lægges stor vægt på jævnligt at eksfoliere hovedbunden 1-2 gange om ugen, afhængig af din hudtype, for at undgå ophobninger af hudfedt, døde hudceller, snavs og miljøforurening, der kan gøre håret glansløst og trist at se på. Ligeledes kan disse ophobninger i sidste ende føre til hårtab, hvis hårsækkene tilstoppes og irriteres igennem længere tid hvilket kaldes follikulitis. 

Det samme princip gælder for hårolier. som ikke bør masseres ind i hovedbunden men derimod kun i hårets længder og spidser, hvor de nærende ingredienser kan beskytte håret mod daglig slid fra hårvask, børstning og varmekilder. En anden måde at sikre, at din hovedbund er eksfolieret på, er at se på hvilken børste du anvender og hvad hårene er lavet af. For at undgå at slide på håret anbefales det at undgå syntetiske hår og i stedet investere i en børste med svinehår, der kan forbedre blodcirkulationen og fjerne snavs og tør hud fra din hovedbund. Hvis du har krøllet hår, bør du undgå børster og i stedet anvende en bredtandet kam for at undgå krus og slitage. 

Undgå svamp

Du bør så vidt muligt undgå at vaske håret sent om aftenen, da det tager nogle timer før det er fuldstændigt tørt. Hvis du går i seng med fugtigt hår eller hovedbunden vil din hovedpude fungere som en svamp og blive ved med at afgive fugt og væske. Dette kan resultere i skæl og kløe, som er forårsaget af svamp. Vådt hår vil ligeledes være mere tilbøjelig til at knække da håret bliver porørst når det absorberer vand. 

Få dit hår trimmet jævnligt

Sørg for at få trimmet dine spidser ca. hver 10-12 uge for at undgå spaltede og slidte spidser. Det er en skrøne at håret vokser hurtigere hvis man klipper det jævnligt, da håret er dødt så snart det vokser ud af hovedbunden. Det er kun roden der er forbundet til blodbanen i hårsækken og som modtager næring.

Beskyt hår og hovedbund mod solen

Hvis solen skinner bør du huske at hovedbunden er meget modtagelig over for solens UV stråler, som både kan give forandringer i huden og hårtab så husk beskyttelse i form at en hat eller solcreme når solen står højt på himlen.
 

Trustpilot